Frokost i det Grønne: 100 kr. + 45 kr. i porto.

[BESTIL DENNE GAVE]

Selvom denne billedbog er helt uden tekst, og siderne er af kraftigt pap, er der ikke tale om en bog forbeholdt de 0-2 årige. De kan selvfølgelig kigge med, men de noget større børn er den primære målgruppe, som kan bruge lang tid til at undersøge de mange sjove ting og episoder, der findes på samtlige billeder. Familien Bartoldy består af far, mor, 5 børn, en hund og to katte, og alle skal med på udflugt. Vi starter i det kaotiske køkken, hvor alt gøres klar til udflugten,og slutter da forældrene sover under et træ, mens alle børn og dyr hygger sig efter at have leget en hel dag ved vandet. Alle illustrationer fylder et helt opslag, og de glade sommerfarver passer fint til den rare stemning, der lyser ud af samtlige billeder. Alle børnene har runde hoveder med røde æblekinder, og faderen kunne næsten være en fætter til Nordqvists Peddersen. Der findes allerede én bog om den sympatiske Familien Bartoldy fra 1995, men herudover har Pia Thaulov illustreret adskillige børnebøger, hvoraf Under paraplyen lige er udkommet.

 


Frokost i det Grønne

 


GAVESKUFFEN.DK A/S     STRANDGADE 4 B      DK-1401 KØBENHAVN K
TEL. +45 26 15 09 60     FAX +45 32 969 969     MAIL: INFO@GAVESKUFFEN.DK